“Seksualiteten sidder ikke i håret”
Sexolog og psykoterapeut Maria Marcus understreger, at kvindens seksualitet ikke sidder i håret. Håret er blot blikfanget, mener hun.
Ifølge sexolog Maria Marcus er håret en kvindes vigtigste, erotiske blikfang. Det er håret, der får en kvinde til at føle sig erotisk attraktiv – føle sig som en kvinde.
Dette vidste man allerede efter Danmarks befrielse i 1945: De kvinder, der var mistænkt for at have ligget i med tyske soldater, blev som straf klippet skaldede.
Man ved det også fra kulturer, som i eksempelvis muslimske lande, hvor man forbyder kvinder at vise deres hår offentligt, da det kunne friste letantændelige mænd.
Sexolog og psykoterapeut Maria Marcus mener, at håret blot er blikfanget. Foto: www.mariamarcus.dk
Seksualitet er individuelt
I den katolske verden har nonnerne som en selvfølge holdt deres hår skjult, formentlig for ikke at bringe erotikken, og dermed synden, ind i kirken. Selv uden for kirken gik danske kvinder før i tiden med håret pænt tildækket, hvis de ville være sikre på at blive respekteret.
”Der kan ikke herske tvivl om, at håret spiller en enorm rolle som erotisk blikfang, men det er ikke ensbetydende med, at det er selve seksualiteten, der sidder i håret. Det gør den ikke,” understreger sexolog og psykoterapeut Maria Marcus.
Ifølge Maria Marcus er det forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor seksualiteten sidder. Den sidder i sanserne, i personligheden, i den måde man udtrykker sig på.
En ekstraordinær indsats
Maria Marcus forstår, at det for de fleste kvinder er forbundet med stærke følelser at miste håret – som en trussel, der er næsten lige så stor som at miste et bryst.
”Når en kvinde mister håret, vil hun, uden tvivl, tænke på, hvad der nu vil ske i forhold til ham derhjemme, om det så er manden eller kæresten. Hun vil tænke på, om han mon vil blive ved med at tænde på hende – tænde på en kvinde uden hår på hovedet,” siger hun og fortsætter:
”Én ting er sikker: Hun er nødt til at gøre en ekstraordinær indsats for ikke at lave en selvopfyldende, negativ profeti og forfalde til en offerrolle.”
Fremelsk nye sanser
Ifølge sexolog Maria Marcus kunne den ekstraordinære indsats for eksempel være at give sig i kast med at lege med parykkerne, lege med nogle smukke silketørklæder eller lege med den skaldede isse.
”Sluk lyset, når I er kommet i seng – eller lad det være tændt, så I kan se hinanden i øjnene, når I elsker. Flyt fokus fra håret, der ikke er der – midlertidigt eller forever – og over på dine sanser: Din hud og din krops erotiske zoner,” lyder rådet fra hende.
Hvis man har en partner, er det vigtigt at få sat ord på, hvordan man tror, det vil påvirke forholdet, og man må sammen finde frem til måder at kompensere for det tab, som det er at miste håret, mener Maria Marcus:
”Man må prøve sig frem. Prøv at fremelsk nye sanser. Berøringssansen og duftesansen må komme til sin ret. Prøv også sexlegetøj og nye stillinger.”
Hvornår skal man sige det?
Har man ikke en partner og vil gerne have en, har man selvfølgelig nogle problemer, mener sexologen. Nogle af dem kan løses med en flot paryk, hvis man er ude i selskabslivet. Men hvad nu hvis man møder en, man godt kunne tænke sig at få et forhold til?
”Møder man en ude i byen eller på nettet, er spøgsmålet selvfølgelig, hvornår man skal fortælle det til personen. Skal man sige det lige med det samme eller vente lidt?” siger hun og fortsætter:
”Det vil måske være en halv løgn at fortie det, men ærlig talt synes jeg, man skal vente, til man sidder sammen og har snakket lidt tid. Der er ingen grund til at afskrække folk på forhånd. Hvis man føler, at det godt kunne blive til noget mere med personen, så sig det som det er.”
Et spørgsmål om tankemønstre
Men det helt afgørende, understreger sexologen, er, at man som skaldet kvinde må gøre op med nogle fordomme i sit eget hoved:
”Det er så nemt at sige, og det er med garanti vanskeligt at holde fast i, men ikke desto mindre: Husk dig selv på, at du stadig er dig – et levende menneske med en dejlig, levende seksualitet. Du vil opdage, at du tog fejl. Din seksualitet sad ikke i håret. Håret var blot blikfanget. Resten er et spørgsmål om tankemønstre – og om praktiske problemer.”