Anagent hårtab

Anagen betyder vækstfase, og da hårtabet sker, mens håret er i vækst, hedder det anagent hårtab.

Denne form for hårtab ses som regel to uger efter, man har fået kemoterapi første gang. Hårtabet sker, når hårsækkene rammes af cellegiften fra kemoterapien.

Ved denne form for hårtab kan man tabe alt håret i løbet af to-tre uger. Dog kommer det oftest tilbage, når kemoterapien er slut.

Når håret kommer tilbage, vil det ofte være mørkere og mere krøllet end normalt. Dog får man som regel ”sit gamle hår” tilbage efter et par år.

Hårtabet rammer både mænd og kvinder i forbindelse med kemoterapi.