Eksperter: Hårtab kan ramme alle
Det kan være svært at vide, hvad der kan udløse en hårsygdom, hvordan de forskellige hårsygdomme kommer til udtryk og hvilke behandlingsmuligheder, der er, hvis man bliver ramt af en. To eksperter i hårsygdomme, overlægerne Peter Bjerring og Kristian Thomsen, giver dig derfor her et overblik.
Hårsygdomme er slet ikke så sjældne, som nogle måske tror. For eksempel rammes omkring halvdelen af alle danske kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv af det, som kaldes telogent hårtab – en tilstand, hvor en stor del af hårene går i hvilefase.
Tilstanden forårsager ikke skaldethed, men man risikerer til gengæld at blive temmelig tyndhåret i en periode.
Mange ting kan medføre hårtab
Ifølge overlæge Kristian Thomsen, som har arbejdet med hårsygdomme i 30 år, kan alt lige fra hormonelle ændringer over stress til graviditet fremkalde hårtab, og da disse tilstande er nogle, som de fleste kvinder vil befinde sig i på et eller andet tidspunkt i deres liv, kan hårtab – om dog i meget mild grad – være svært at undgå.
Samtidig understreger han, at der findes et utal af hårsygdomme, og at de kan komme til udtryk i alverdens grader, variationer og former.
Ifølge overlæge Kristian Thomsen vil mange kvinder på et tidspunkt i deres liv blive ramt af en form for hårtab. Privatfoto
Peter Bjerring, professor, cheflæge ved Privathospitalet Mølholm og dr.med., har arbejdet med hårsygdomme siden 1980, og han forklarer følgende:
”Hårtab ses ofte i situationer med stress. Det kan for eksempel være, hvis kæresten løber med en anden, eller hvis ens barn får kræft. Altså alvorlige situationer, som varer i lang tid.”
Man kan blot vente
Bliver man ramt af hårtab som eksempelvis graviditetshårtab, også kaldet svangerskabshårtab, hvor kvindens hår bliver tyndere efter graviditeten, da usædvanligt mange hårsække efter denne går i hvilefase, er ventetid den eneste løsning.
Peter Bjerring og Kristian Thomsen fortæller, at man faktisk ikke kan gøre noget for at forebygge hårsygdomme.
”Er man er i mangel af vitaminer, er der risiko for at få en hårsygdom, men det er der stort set ingen mennesker i dagens Danmark, der er – med mindre man er fanatisk vegetar,” siger cheflæge Peter Bjerring, der er leder af HudCenter Mølholm, en del af Privathospitalet Mølholm, hvor han dagligt behandler patienter med hårsygdomme.
Forskel på hårtab og hvilefase
Cheflæge Peter Bjerring understreger vigtigheden af at skelne imellem hårtab og det at hårsækkene går i hvilefase, når man taler om hårsygdomme.
Han forklarer, at alle hår sidder i hver sin hårsæk, og at den enkelte hårsæk har sin helt egen cyklus. Det betyder, at håret i perioder gror, mens det i andre perioder går i en hvilefase og står stille.
Når hårsækken har stået stille i et stykke tid, vil håret begynde at løsne sig for til sidst at falde helt ud. Derefter krymper hårsækken sammen og går i dvale. Denne dvale kan vare flere måneder, før hårsækken igen vågner op og producerer et nyt hår. Dette hår vil så igen gro i en bestemt periode og med en bestemt hastighed alt afhængigt af den enkelte person og hvor på kroppen, håret sidder.
”I hvor lang tid, håret skal gro ad gangen, er et spørgsmål om, hvordan hårsækken er indrettet. Det er derfor, håret på hovedet eksempelvis bliver længere end det, der vokser under armene,” forklarer Peter Bjerring.
Der findes meget få behandlingsmetoder i forbindelse med hårtab, forklarer cheflæge Peter Bjerring. Privatfoto
Væksttiden ændres med alderen
Hårsækkene rundt omkring på menneskekroppen går ikke i takt, som de eksempelvis gør på dyr. På dyr arbejder hårsækkene samtidig, de går i dvale på samme tid, og de står stille på samme tid.
”Derfor går mange dyr for eksempel fra sommerpels til vinterpels. Men hos mennesket er hårsækkene altså ude af takt. Nogle hviler, nogle står stille, og nogle vokser,” siger Peter Bjerring.
Men væksttiden på et menneske ændres med alderen. Derfor ser man ofte ældre mænd med store, buskede øjenbryn samt lange hår i ørene, og midaldrende kvinder, der får rigtige hår i ansigtet i stedet for dun.
”Du skulle bare vide, hvor mange midaldrende og ældre kvinder, der hver morgen sidder foran spejlet og plukker hårene i deres ansigt,” understreger Peter Bjerring.